Projektservice

 

Projektservice er en service, som Grobund stiller gratis til rådighed for sine kunder. Alle projektrelaterede filer bliver gemt under Projektservice. De er projektets ejendom, og de overdrages elektronisk til kunden efter projektets afslutning.

Projektservice tilbyder udveksling af et projekts dokumenter, fotos, skitser m.v. i et lukket forum. Projektdeltagerne får tildelt et brugernavn og en adgangskode, hvilket giver dem fuld adgang til servicens muligheder for at arbejde med et projekts filer.
 
Det betyder:
  • At projektets aktører via internettet har adgang til alle projektets filer døgnet rundt
  • At projektets aktører kan holde sig opdateret på netop det tidspunkt, der passer den enkelte bedst
  • At projektets filer er beskyttet mod virus m.v.
  • At projektets filer er sikret bedst muligt, eftersom vores leverandør Dynamic Systems råder over en af Danmarks største og mest moderne serverparker med kraftfulde og driftsikre servere

Som standard oprettes servicen med følgende funktioner:

  • Introduktionsside med aktivitetskalender
  • Opslagstavle 
  • Filarkiv - Foto
  • Filarkiv - Mødeindkaldelser
  • Filarkiv - Mødereferater
  • Filarkiv - Projektbeskrivelser
  • Filarkiv - Ansøgninger
  • Filarkiv - Breve
  • Filarkiv – PR-materiale
  • Filarkiv - Tegninger og skitser

 

Grobund skræddersyer Projektservice til det enkelte projekt afhængigt af projektets omfang. Eksempelvis kan ovenstående funktioner oprettes til flere arbejdsgrupper under samme projekt.
 
Projektservice er en oplagt mulighed, når et projekt udvikles og flere arbejdsgrupper skal samarbejde om opgaven.
 
For yderligere oplysninger om Projektservices muligheder, kontakt Grobund.